World Of Prom

Den 6. august gik turen igen mod Atlanta – til det store årlige world of prom.

World of prom er verdens største messe indenfor fest og gallakjoler og afholdes hvert år i starten af august i Atlanta Georgia. Her vises alle designernes 2019 kollektioner.

Kl 9 pm  landede jeg på W Atlanta Downtown hotel – et super lækkert hotel som ligger meget centralt i forhold til messen. Det tager ikke mere end  5-10 min at gå derhen så det var helt perfekt.

Værelset var stort og rummeligt og havde en super flot udsigt ud over Atlanta. På 16. etage var der pool og bar så hotellet havde egentlig alt hvad man lige havde brug for.

Tirsdag morgen kl 9 am åbnede messen officielt, der havde været nogle enkelte shows allerede mandag eftermiddag.

Et meget imponerende sted – og ved første øjekast helt uoverskueligt, og man tænker hvor dælen skal jeg dog starte henne 😉

Det første showroom jeg besøgte var som altid Faviana – Faviana har en særlig plads i hjertet hos mig da det var det første store brand fra Usa vi handlede med, og vi har købt kjoler fra dem hvert eneste år lige siden.  Og så er folkene bag Faviana nogle fantastiske mennesker. Og hele deres mission med at lave kjoler der får kvinder til at føle sig godt tilpas – de ting vil jeg komme nærmere ind på i et andet indlæg.

Faviana showroom

Favianas showroom er virkelig lækkert og helt vildt hyggeligt. Der er en catwalk hvor der flere gange om dagen bliver afholdt shows, så vi kan se og bestille 2019 kjolerne. Kollektionen hænger fremme så man også kan se og mærke kvaliteten på helt tæt hånd.

Faviana serverede både morgenmad, frokost og aftensmad, og med en ny lækker menu hver dag. I baren var der to flotte fyre som serverede  drinks og snack.. Jeg var en del i Favianas showroom 😜 Faviana 2019

Faviana har altid været kendt for gallakjoler med åben ryg og de var også med i denne kollektion – heldigvis 😁

Denne her kunne jeg virkelig godt li, det enkle snit og det flotte fald, og så er Faviana med på farven mauve som vi har solgt virkelig godt her på det sidste.

Gallakjole 2019

Den blå her tror jeg også bliver et hit hos gallapigerne – den sidder virkelig godt og draperingen henover maven gør noget godt for kroppen. Og så er blå jo bare altid godt 👌🏽

faviana 2019

Og hvad er der så kommet af helt nyt ? Satin kommer vi til at se meget mere til – og det er den lækre luksuriøse fede tunge satin der falder super flot. Igen er farven mauve virkelig god, og udskæringen super sød. Denne her har vi bestilt i tre farver.

Alle tre farver er bare så fine på hver sin måde, og denne festkjole er perfekt til både galla eller som gæst til bryllup. Slidsen giver denne kjole en dejlig lethed. Og igen er ryggen åben.

Prikket gallakjole

Mange af designerne havde noget med prikker ,og disse to fra Faviana synes jeg er så fine – de er perfekte hvis du er gæst til bryllup. Prikkern gør kjolen lidt mere casual.  Jeg har købt begge farver hjem, da det igen var umuligt at vælge kun èn.

Printet gallakjole 2019

Min absolutte favorit fra Faviana i 2019 kollektionen, er denne blomsterprintede kjole – den er simpelthen så smuk i farverne og den har en flot åben ryg. Der har i år været rigtig stor efterspørgsel på de printede gallakjoler og festkjoler, så det vakte stor glæde hos mig da denne blev præsenteret på catwalken 💃🏾 Jeg har bestilt ekstra hjem af denne da jeg er ret sikker på den bliver revet væk når den lander i butikken og i webshoppen.

Disse to er gundlæggerne af Faviana – helt igennem fantatiske mennesker. Shala og Paul. De driver idag virksomheden på 30. år sammen med deres to sønner. Og selvfølgelig en  masse ansatte, her i blandt min sælger Daisy som jeg har haft lige siden vi begyndte at handle med Faviana tilbage i 2007.  Skønne skønne mennesker som jeg elsker at være sammen med i Atlanta.

Hen imod november plejer vi at præsentere hele kollektionen i webshoppen – og allerede fra oktober begynder de så småt med at komme i butikken. Vi glæder os helt tosset til at vise jer dem alle ❤️

H9231